Darjeeling First Flush 2026, SINGELL - Økologisk

Nyhed

Pris fra 45,00 DKK

Størrelse

Prøverør 45,00 DKK 50g pose 112,00 DKK 100g rør 224,00 DKK 100g pose 218,00 DKK 200g rør 436,00 DKK 200g pose 430,00 DKK 500g 1.044,00 DKK 1 kg 2.078,00 DKK 2 kg 4.142,00 DKK

Optimal brygning

Temperatur: 90-100°C

Trækketid: 5-7 min.

Dossering: 3-5 temål pr. liter


Darjeeling First Flush er sæsonens første plukning af friske topskud fra tebusken. Te-plantens vækstpause gennem vinteren betyder, at der ophobes næringsstoffer i planten, hvoraf en stor del finder vej ud i de nye friske bladskud, når væksten starter igen i foråret. Smagsmæssigt er en First Flush en helt speciel oplevelse, og den kaldes derfor; teernes champagne. Den bør nydes alene.

Vi smager hvert år mange prøver af den nye høst fra mange forskellige plantager i Darjeeling. I år faldt vi for teen fra plantagen SINGELL GARDEN.


Økologisk First Flush 2026 fra SINGELL GARDEN

Forårets første skud fra Himalayas tågede bjergskråninger er endelig ankommet. Årets Darjeeling First Flush kommer fra den traditionsrige Singell Tea Garden, som ligger ved Kurseong i Darjeeling-regionen i omkring 1.400 meters højde.

Singell er en af Darjeelings ældste og mest anerkendte plantager og er særligt kendt for sine gamle, oprindelige Darjeeling-tebuske. Mange af disse historiske buske vokser stadig på plantagen og bidrager til den elegante og karakteristiske smag, som har gjort Singell berømt blandt teelskere verden over.

Årets First Flush giver en lys gylden kop med en frisk og levende aroma. Smagen er delikat, blomstret og raffineret med den karakteristiske lette muskatelkarakter, som kendetegner de bedste Darjeeling-teer. Eftersmagen er lang, ren og elegant.

Singell Tea Garden dyrker sin te efter økologiske og bæredygtige principper og er certificeret både økologisk og Fairtrade. Plantagen arbejder aktivt med naturbevarelse, biodiversitet og sociale projekter for medarbejdere og lokalsamfund.

En eksklusiv sæsonte i begrænset mængde – til dig, der ønsker at opleve forårets første høst fra Himalaya.

 

Oprindelse:
Singell Garden, Darjeeling-regionen, 1.400 m.o.h.
100 % økologisk, Begrænset høst

 

Generelt om First Flush
Hvis du ikke kender First Flush teer i forvejen, så pas på du ikke starter ud med at lade teen trække for længe! Der er tale om en helt særlig te, som smager ganske særligt, men som også har et ganske særligt ’bid’, hvis den trækker for længe. Start med at dosere ½ - 1 temål/teskefuld te pr. kop, brug friskkogt vand ved ca. 90°C og lad som udgangspunkt teen trække 3 – 4 min. Herfra kan du skyde dig ind på din foretrukne dosering og trækketid. Den anbefalede dosering resulterer i en klar, lys gylden-grøn te med en delikat blomstret og sød bouquet og behagelig, rund smag. Nogle vil måske foretrække en mere adstringerende eftersmag med bid og fylde, hvilket vil følge med lidt højere dosering og en trækketid op til 6 min. Prøv dig frem! Der anvendes friskkogt og let afkølet vand.

Ingredienser
Sort indisk te.
Fragt og retur
  • Fragtfri levering ved køb over 450 kr.

  • Levering fra 39 kr.

  • 30 dages returret (gælder ikke fødevarer)

  • Levering 1-3 hverdage

  • Kundeservice 3965 8898

Te Guide, Se her
Læs mere i vores Te Katalog, Se HER
Nyhedsbrev