Te katalog

Download Chayas te katalog HER
 

Chaya – Kærlighed til te & teoplevelser

I Chaya er vi dybt passionerede omkring te og hele teens univers, og vi ønsker at dele vores kærlighed til te med vores kunder, inspirere til at opdage nye, spændende smagsoplevelser og finde den særlige ro, som en god kop te giver.

For os er te en sanselig pause midt i hverdagens travlhed og en rejse ind i smag, kultur og tradition. Vi sætter kvalitet, æstetik og hjertelighed højt, både i vores valg af teer og i mødet med vores kunder.
 

 

KINA
Teproduktionen i Kina består af mange små farme. Teerne samles af store co-operativer, der kontrollerer kvalitet, blander teen og sælger den direkte videre. Derfor sælges kinesiske teer sjældent med deres plantagenavn som fx i Indien. Jordbundsforholdene gør, at der generelt er meget lidt garvesyre/tannin i kinesiske teer. De bliver derfor sjældent bitre.

KENYA
Den første tebusk blev plantet i Kenya i 1903. Produktionen er siden steget således, at Kenya i dag er et af de førende teproducerende lande i verden. Produktionen sker på mange små farme, som der findes over 200.000 af i Kenya. Teerne er kendt for deres fyldighed og gode farve. De er gode som morgenteer og går også godt med mælk.

JAPAN
Te er en central del af den japanske kultur. Det er især den grønne te, der bliver dyrket i landet, hvor den indgår i både de traditionsrige teceremonier og i japanernes hverdag - til måltider samt i tide og utide. De mest almindelige grønne teer i Japan er Sencha. Sencha fås i mange kvaliteter og er kendt for at have jadegrønne, nåleagtige blade. Teen er klar og gulgrøn i koppen med en græsagtig og sød smag. De bedste Sencha’er høstes fra april til maj.

Den fineste af de japanske teer er Gyokuro. Det er teen, man serverer for sine gæster. Tebuskene gror i skygge en del af året og vokser derfor langsomt. Dette gør, at bladene producerer mere chlorophyl og dermed bliver mere mørkegrønne i farven. Desuden dannes der mindre garvesyre, så smagen bliver mild og sødlig. Teen plukkes kun en gang årligt. Gyokuro er også de teblade som ligger til grund for Matcha teen. Matcha te består nemlig af (ekstremt fintmalede og) pulveriserede Gyokuro teblade. 

Nyhedsbrev