Økologi med omtanke


 

 

 

vores vej mod et grønnere udvalg

Hos Chaya er vi passionerede omkring smag, kvalitet og gode oplevelser – hvad enten det gælder te, chokolade, marmelade eller andre lækkerier. Vi tror på, at de bedste produkter opstår i mødet mellem faglig stolthed, omtanke og et stærkt samarbejde. Derfor udvikler vi i tæt dialog med vores leverandører nye varianter, hvor økologi og kvalitet går hånd i hånd.


Vi har altid haft fokus på at udvælge produkter, der lever op til vores høje standarder. Og i takt med at både vi og vores kunder bliver mere bevidste om bæredygtighed og ansvarligt forbrug, fylder økologi stadig mere i vores sortiment. Vores tilgang er både idealistisk og realistisk: Vi arbejder løbende på at udvide vores økologiske udvalg – men aldrig på bekostning af smag, kvalitet og den oplevelse, vi ønsker at give.

 


Når det gælder te, har vi truffet et klart valg: Alle nye teer, vi tager ind i sortimentet, skal være økologiske. Og hver gang vi har mulighed for at erstatte en eksisterende te med en økologisk variant – uden at gå på kompromis med smag eller kvalitet – gør vi det.


For vores øvrige produkter som chokolade og marmelade arbejder vi målrettet på at finde og udvikle flere økologiske alternativer i samarbejde med vores leverandører. Men det vigtigste er og bliver, at vi aldrig går på kompromis med kvaliteten.


For os er økologi ikke blot et mærke – det er en del af et større ansvar. Et ansvar for den smag, vi tilbyder dig som kunde, og for den verden, vi alle er en del af.